Grønsagstærte med nødder og grove tomatbrød
(4 pers.)
250 g gulerødder
1 bagekartoffel
1 løg
1 squash
1 håndfuld bredbladet persille
1 bundt purløg
5 æg
100 g friskost
1 tsk dijonsennep
150 g revet cheddar
Salt og friskkværnet peber
200 g kogt perlerug
50 g hasselnødder
Grove tomatbrød
4 skiver rugbrød
50 g fedtfattig friskost
4 tomater
Friskkværnet peber
TIP
Hvis du savner kød i tærten, kan du stege 150 g bacontern gyldne og sprøde på en pande uden fedtstof og blande dem med grønsagsfyldet.
Tænd ovnen på 200º. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Skræl kartoflen og pil løget. Riv kartoffel, løg og squash groft, bland dem og vrid dem fri for væde. Hak persille og purløg fint. Pisk æg sammen med friskost, sennep og 100 g revet cheddar og krydr godt med salt og peber. Vend de revne grønsager, krydderurter, kogt perlebyg og grofthakkede hasselnødder i æggemassen.
Fordel massen i en smurt springform, drys med resten af cheddarosten og bag tærten i ovnen i ca. 40 min.
Grove tomatbrød: Smør rugbrødet med osten, skær tomaterne i tykke skiver og fordel dem på brødet. Kværn godt med peber over tomaterne. Server som tilbehør til den varme eller lune grønsagstærte.
Madopskrift: Camilla Biesbjerg
FINE PORCELÆNSKRUS
Søde, røde porcelænskrus fra Falby med hvide prikker. Krusene kan købes for 25 kr. pr. stk. i Familie Journals Shop (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Fillotærter med artiskok, feta og oliven
Pikant tærte med skinke og champignon
Broccolitærte
Find mange flere tærter her...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)