Opskrifter

Hjemmebag: kager og brød til påskebordet

Lørdag, 3. april 2021Af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius TegnerFoto: Maria Fabricius Tegner
Imponer familien med hjemmebagte kager og brød til påskebordet. Påskekyllingerne er et hit hos de mindste.
Påskekager

Påskekyllinger

(20 stk.)

  • 50 g gær
  • 2½ dl mælk
  • 3 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 æg
  • 600 g hvedemel
  • 75 g blødt smør
  • 1 æg til pensling
  • 2 spsk. vand til pensling
  • 40 korender eller rosiner til pynt
  • 20 solsikkekerner til pynt

Prøv også: Fuglereder med nougat og marcipan

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i lillefingervarm mælk. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg. Ælt ca. 2⁄3 af melet i. Tilsæt blødt smør, og ælt, til det er helt indarbejdet i dejen. Ælt lidt efter lidt resten af melet i, indtil dejen er glat og slipper skålens kanter. Lad den hæve lunt og tildækket i 40 minutter.

Del dejen i 20 portioner. Lav en stor og en lille kugle af hver portion. Tryk den store kugle, så den bliver lidt aflang, og lav en fordybning 1⁄3 inde, så der er plads til hovedet. Brug lidt sammenpisket æg til at lime hovedet fast.

Lad kyllingerne efterhæve i 15 minutter, og varm imens ovnen op til 200°. Pensl alle overfladerne med en blanding af sammenpisket æg og vand, og sæt korender og solsikkekerner fast som øjne og næb. Bag kyllingerne i 10-12 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Se også: Påskefrokost: Retter til store og små

Chokoladekage-fuglerede

(8 personer)

  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g smør + lidt til formen
  • 2 spsk. stærk friskbrygget kaffe
  • 1 nip salt
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 6 æg
  • 250 g sukker
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. rørsukker til formen

Overtræk og pynt:

  • 3 dl flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g smør
  • 1 dl rent kakaopulver
  • 1 dl mælk
  • 20 g mørk chokolade
  • 20 g mælke-chokolade
  • Påskeæg

Prøv også: Påske chokoladekage

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180°. Hak chokoladen groft, og smelt den sammen med smør, kaffe, salt og vaniljesukker. Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt chokolademassen i en tynd stråle under fortsat piskning. Vend hvedemel i. Fordel dejen i en smurt springform (Ø 22-24 cm) drysset med rørsukker. Bag i ca. 25 minutter, til kagen har sat sig, men stadig er svampet. Lad den afkøle helt.

Overtræk og pynt: Skær en cirkel i kagens top, så der er 3-4 cm fri kant. Fjern midten af kagen med en ske, så hullet går ca. halvvejs igennem. Gem kageresterne på frys til en anden gang. Bland flormelis og vaniljesukker. Rør smør i. Sigt kakaopulver i, og rør, til farven er ensartet. Tilsæt mælk lidt ad gangen, og pisk, til glasuren er luftig. Smør chokoladeglasuren i en krans langs kagens kant, og høvl begge typer af chokolade over. Lad glasuren sætte sig i ca. 20 minutter, og pynt med æg ved servering.

Tip: Kagen smager allerbedst, hvis den får lov til at sætte sig natten over.

Prøv også: Påskefrokost: Æg i lag med laks

Citronmuffins i påskehumør

(16 stk.)

  • 2 usprøjtede citroner
  • 150 g marcipan
  • 225 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 5 æg
  • 175 g hvedemel
  • 1 nip salt
  • 1½ tsk. bagepulver

Pynt:

  • 300 g hvid chokolade
  • 1½ dl piskefløde
  • 50 g smør
  • 2½ tsk. gul konditorfarve (kan udelades)
  • Påskeæg

Prøv også: Braiserede lammeskank

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180°. Pres citronerne for saft, og riv den gule skal af. Rør citronskal med revet marcipan, blødt smør, sukker og vaniljesukker. Pisk æggene i 1 ad gangen, til massen er luftig og skummende. Bland mel, salt og bagepulver. Rør dejen sammen, imens melblandingen og citronsaften skiftevis tilsættes. Fordel dejen i 16 muffinforme, og bag dem i ca. 18 minutter. Lad kagerne afkøle på en bagerist.

Pynt: Hak hvid chokolade, og læg den i en varmefast skål. Opvarm fløden til lige under kogepunktet. Hæld den over chokoladen, og rør forsigtigt rundt, til konsistensen tykner. Tilsæt smør i små stykker, og rør dem ud, så de opløses helt. Justér farven med gul konditorfarve. Dæk skålen, og stil cremen køligt i 2 timer. Pisk den hurtigt igennem, og fyld den i en sprøjtepose. Pynt de afkølede kager med cremen, og tryk forsigtigt et chokoladepåskeæg fast i midten.

Prøv også: Farseret lammeborv til påskemiddagen