Opskrifter
Kirsebærkonfekt
Søndag, 24. november 2019Af Line Holt Nielsen. Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Der er ikke noget, der er så hyggeligt som at lave julekonfekt. Brug søndagen på at lave kirsebærkonfekt, som alle i familien vil nyde. Få opskriften på kirsebærkonfekt her.
![](https://imgix.familiejournal.dk/media/article/hjemmebagt-47-kirsebaerkonfekt.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
Ingredienser til kirsebærkonfekt:
(10 stk.)
- 100 g Amarena-kirsebær
- i sirupslage
- 20 g smuttede mandler
- 320 g marcipan
- 1 spsk. flormelis til udrulning
- 100 g mørk chokolade
- Frysetørrede bær
Prøv også: Nøddeplader
Fremgangsmåde:
Hak kirsebær og mandler. Riv 20 g marcipanen groft, og vend den med kirsebær, mandelflager og bærrenes sirupslage. Del resten af marcipanen i 2 lige store stykker. Rul hvert stykke ud i lidt flormelis til en firkant, ca. 2 mm's tykkelse.
Fordel fyldet på den ene firkant, læg den anden over, og lad det hvile køligt i mindst 1 time.
Prøv også: Juledekoration med mundgodt
Smelt chokoladen i en varmefast skål over vandbad. Udstik stykker af marcipanfirkanten, og dyp dem i chokolade.
Drys med frysetørrede bær, imens chokoladen stadig er flydende.
Se også: Konfekt-stykker og pariserkringler