Opskrifter

Klar til St. bededag? Opskrift på hveder

Torsdag, 26. april 2018 Opskrift: Anne Skovgaard-PetersenOpskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Varme hveder til St. bededag. Foretrækker du at bage dine egne hveder? Denne opskrift er nem og indeholder ingredienser du typisk har i dit køkken.

(12 stk.)

Det skal du bruge til hveder:

100 g smør
525 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
50 g gær
2½ dl lunt vand
1 æg

Prøv også: Hveder med lemoncurd

Sådan laver du hveder:

Smuldr smør med mel, salt og sukker i en skål.

Rør gæren ud i lidt af vandet.

Kom resten af vandet i og hæld det i skålen.

Tilsæt æg og ælt dejen blank og smidig på bordet.

Del den i 12 stykker, tril dem til boller og læg dem ret tæt sammen i en smurt bradepande.

Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse tildækket og lunt ca. 1 time.

Bag hvedeknopperne ca. 15 min. ved 225°.

Afkøl hvedeknopperne på en bagerist og bræk dem fra hinanden.

Flækkes og ristes gyldne i ovnen ved 225° med den overskårne side opad.

ST. BEDEDAGSAFTEN

St. bededagsaften hygger vi os traditionen tro med lune hjemmebagte hveder.
Hvedeknopperne kan bages dagen før og lægges i en plastpose, til de skal flækkes og ristes, eller de kan bages flere dage før og fryses.
For at få den pæneste facon på hvedeknopperne skal der bruges en bradepande, som måler ca. 30 x 24 cm. Er bradepanden større, kan man lægge sammenkrøllet alufolie i den ene ende, så den får det rigtige mål.

Prøv også: Stenkværnet hvedebrød