Opskrifter

3 hverdagsretter med tomater

Søndag, 19. juli 2020Af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Solmodne, friske tomater er en skøn ingrediens til sommerens hverdagsretter. Her får du tre opskrifter med tomater.
3 hverdagsretter med tomater

Bønnesalat med kartofler, bacon og peanutdressing

(4 personer)

  • 400 g grønne bønner
  • 150 g saltet stegeflæsk eller bacon
  • 1 spsk. olivenolie
  • 250 g cherrytomater
  • 500 g kogte kartofler
  • 4 hårdkogte æg

Peanutbutterdressing:

  • 4 spsk. peanutbutter
  • ½ citron
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk. stærk paprika
  • Salt
  • Evt. lidt vand

Til servering:

  • 1 bundt purløg
  • Brød

Se også: Bønnesalat med andebryst

Fremgangsmåde:

Nip bønnerne, og kog dem i letsaltet vand i ca. 4 minutter. Lad dem dryppe af i en sigte, mens de køler let af. Steg flæske- eller bacontern gyldne og sprøde i olien på en pande. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Anret bønner på et fad med halve tomater, kartoffelskiver og æg i kvarter, og drys det stegte flæsk eller bacon over salaten.

Peanutbutterdressing: Rør peanutbutteren med citronsaft, presset hvidløg og paprika, og smag til med salt. Spæd evt. dressingen op med lidt vand, så den får konsistens som yoghurt.

Servering: Dryp salaten med peanutdressingen, drys med klippet purløg, og servér med brød til.

Prøv også: Bønnesalat med røget mørbrad

Lammeculotte og grønt med tomat-tapenade

(4 personer)

  • 1 lammeculotte
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Tomat-tapenade:

  • 75 g soltørrede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • ¾ dl olivenolie
  • Evt. salt

Tomatsalat:

  • 500 g tomater (gerne flere farver)
  • 2 spsk. vineddike
  • Salt og peber
  • 100 g oliven
  • 1 bundt frisk basilikum

Til servering:

  • 1 kg kogte kartofler

Se også: Lammeculotte med aspargessalat

Fremgangsmåde:

Brun culotten på begge sider i olie på en pande. Krydr kødet med salt og peber, og lad det simre under låg i ca. 15 minutter. Lad stegen trække på et skærebræt i 10 minutter.

Tomat-tapenade: Blend tomater, hvidløg og olie til en tyk og grov tapenade. Smag den evt. til med salt.

Tomatsalat: Anret tomatskiver eller -både på et fad. Dryp med lidt tomat-tapenade og vineddike, krydr det hele med salt og peber, og top salaten med oliven og basilikumblade. Servér tomatsalaten med culotten skåret i tynde skiver og en skål kogte kartofler skåret i halve dryppet med resten af tomat-tapenaden.

Prøv også: Lammeculotte med bagte grøntsager

One pot-pasta med squash, løg og tomater

(4 personer)

  • 400 g fettuccine (smal båndpasta)
  • 1 squash
  • 3 forårsløg eller 2 nye løg med top
  • 1 fed hvidløg
  • 250 g cherry-tomater
  • 100 g frisk babyspinat
  • 1 l vand eller tynd grøntsagsbouillon
  • Salt og peber

Til servering:

  • 50 g parmesan

Se også: Pasta med ost, persille og peber

Fremgangsmåde:

Kom pasta, ½ cm tykke halve squashskiver, 1 cm tykke løgringe, hakket hvidløg, hele cherrytomater og spinatblade i en bredbundet gryde. Tilsæt vand eller bouillon. Kog blandingen op, og lad den koge uden låg. Rør indimellem forsigtigt i retten, til pastaen er mør med lidt bid, og saucen og grøntsagerne ligger cremet omkring pastaen. Spæd evt. retten op med lidt ekstra vand, hvis pastaen er kogt tør, uden at den er gennemkogt. Smag det hele til med salt og peber.

Servering: Drys one pot-pasta med groftrevet parmesan, og servér den med det samme.

Prøv også: Gratineret pasta i fad