And med fennikel
Opskrift på and med fennikel
(3 pers.)
15 min. + 25 min. i ovnen
2 andebrystfileter
Salt og peber
1 spsk. olie
2 dl appelsinsaft
3 fennikel
2 spsk. olivenolie
1 finthakket fed hvidløg
Salt og peber
Krydr andebrysterne med salt og peber, og steg dem i olien ved høj varme i 1 min. på hver side. Hæld appelsinsaften ved, og giv det et hurtigt opkog. Skyl fenniklen, og skær den i både. Vend fenniklerne i olie og hvidløg, og krydr med salt og peber. Fordel fenniklerne i et ovnfast fad, læg andebrysterne herpå, og hæld væden fra panden over. Sæt fadet i ovnen ved 200° i 25 min. Skær andebrysterne i skiver, og server med kogte kartofler.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen