Opskrifter
Bønnesuppe med rosmarin og fetafyldte wraps
Fredag, 22. januar 2010Opdateret 10. martsaf Anne Skovgaard-Petersen
Her får du en fyldig suppe, der både mætter godt, og som også er frisk i sin smag. Er du ikke så meget til den krydrede chorizopølse, kan du nemt undlade denne.

20 min
4 personer
Bønnesuppe
4 stilke bladselleri
2 porrer
2 fed hvidløg
3 kviste rosmarin
1 bdt. persille
1 spsk. olie
1 dåse hvide bønner
1 l bouillon
1 dl fløde
Salt og peber
4 små chorizopølser
Tortillas med feta
4 hvedetortillas
150 g smuldret feta
2-3 tomater
Fremgangsmåde
- Snit bladselleri og porre og hak hvidløg.
- Pil bladene af rosmarin og persille og hak det.
- Svits grøntsagerne og godt halvdelen af krydderurterne i olie.
- Hæld væden fra bønnerne og skyl dem.
- Kom grøntsagerne i en foodprocessor og purér dem sammen med bønnerne og lidt af bouillonen.
- Hæld puréen tilbage i gryden og bland resten af bouillonen i. Bringes i kog og piskes med fløde.
- Smag til med salt og peber og kom resten af krydderurterne over.
- Flæk pølserne og rist dem 4-5 min. på en tør pande.
- Varm tortillas i ovn eller på stegepande og rul dem om feta og udskårne tomater.
- Server suppen med chorizopølser og de varme tortillas.

Hovedretter
Tortillawraps med bønnecreme og ristet oksekød

Hovedretter
Baked beans med tortillalåg