Opskrifter

Boller i karry

Torsdag, 9. februar 2012af Redaktion
Mad til en: Klassisk og god middagsret

Rørt fars

Med 750 g hakket skinkesmåkød er der til 2 pæne store krebinetter, der formes og fryses ned enkeltvis, og rørt fars til
7-8 mellemstore frikadeller og 10-12 kødboller.

400 g hakket skinkesmåkød
1 tsk. salt
1 lille hakket el. revet løg
3 spsk. mel
Ca. 1 dl mælk
1 æg
Groftkværnet peber
1 tsk. timian

Rør kødet sejt med salt og løg. Tilsæt mel, mælk, æg, peber og timian og rør det til fars.
Form halvdelen af farsen til frikadeller og steg dem i olie/smør ved mellemvarme 8-10 min. Frys dem ned, men glem ikke 1-2 frikadeller til frokost. Form med teske kødboller og lad dem dumpe ned i kogende vand. Simrer ca. 5 min. Spises samme eller næste dag eller fryses.

Boller i karry

(1-2 pers.)

Lav kødbollerne eller tø kødbollerne op

Sauce
1 lille finthakket løg
1 spsk. olie
Ca. 1 tsk. karry afh. af styrken
¾ spsk. mel
1¼-1½ dl suppe (fra oksebrystet el. kødbollerne) el. bouillon
½ dl yoghurt 10%
1 groftrevet æble
Salt og peber

Tilbehør
Løse ris

Svits løget i olie med karry. Drys mel over og spæd med suppe. Lad det simre 3-4 min. og rør yoghurt og æble i. Vend kødbollerne rundt i saucen og varm dem igennem. Server med løse ris.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

SMART PYNT TIL KØLESKABET

Få farver på køleskabet med fine magneter. Sættet med 8 magneter med retromotiv koster 79 kr. og kan købes i Familie Journals Shop (link fjernet)

Mere mad til en...
Kogt oksebryst
Pestostegt kyllingebryst med grønsagsbiks
Pasta med græskarløgsauce










Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)