Opskrifter

DDV-opskrift: Grønsagsrösti

Fredag, 5. februar 2010af Redaktion
Slankende frokostret fra De Danske Vægtkonsulenter

50 g gulerod
50 g løg
50 g knoldselleri
50 g pastinak
1 æg
25 g revet ost (maks 45+)
1 tsk. tørret timian
Salt og peber

10 g olie til stegning

Salatblade
Evt. groft rugbrød


343 kcal/1427 kJ

  • 22 g fedt (55%)
  • 18 g protein (20%)
  • 22 g kulhydrat (25%)
  • 8 g fibre

Riv alle grønsagerne groft og knug al overskydende væde af med hænderne. Kom grønsagerne i en skål og rør æg og revet ost i. Krydr med timian, salt og peber. Varm en pande op med fedtstoffet. Hæld massen på panden og flad den ud med en paletkniv. Steg, til den er gylden og har sat sig lidt. Vend den herefter ud på et grydelåg og lad den glide tilbage på panden, så den anden side bliver stegt.
Server röstien lun eller kold med lidt grøn salat og evt. groft rugbrød til.


Madopskrift: Inge Kauffeldt,
De Danske Vægtkonsulenter


Flere opskrifter fra De Danske Vægtkonsulenter...
Gulerodspaté
Skinke og coleslaw