Opskrifter

Edderkoppeburger

Onsdag, 24. oktober 2018af Kristina Marckmann, Foto: Carina Krüger.Foto: Carina Krüger.
Spøgelser, edderkopper, zombier og alt, hvad vi forbinder med noget uhyggeligt, hører halloween til. Her får du et eksempel på en sjov edderkoppeburger.
(6 stk.)

Det skal du bruge til edderkoppeburger:

2½ dl vand 10 g gær 375 g hvedemel 1 tsk. salt Æg til pensling 6 oliven 800 g hakket oksekød Salt og peber 1 spsk. smør ½ agurk 2 tomater 2 peberfrugter 1 hjertesalat 1 dl ketchup Du kan også også lave en edderkoppeburger med en græskarbøf. Find opskriften her!

Sådan laver du edderkoppeburgeren

Rør vand og gær sammen, tilsæt mel og salt og ælt dejen godt sammen. Dæk dejen til og lad den hæve et køligt sted i 10-12 timer. Form dejen til boller og lad dem efterhæve på en plade beklædt med bagepapir i 60 min. Pensl bollerne med æg, sæt to halve oliven på hver bolle som øjne og bag dem ved 225° i 20 min. Form kødet til 6 bøffer, krydr med salt og peber og steg dem i smørret ved middelhøj varme 3 min. på hver side. Skær agurk og tomater i skiver, peberfrugterne i strimler og snit salaten. Halvér bollerne, kom ketchup på begge halvdele og saml burgerne med peberfrugter som ben og salat, tomat, agurk og bøf mellem bollerne. Prøv også: Græskar-popcakes