Estragonkylling
Ingredienser til estragonkylling
(4 pers.)
1 kylling
1 stor bdt. estragon
2 fed hvidløg
4 skiver bacon
1 avocado
1 usprøjtet citron
½ tsk. sennep
Salt og peber
2 spsk. olivenolie
3 artiskokhjerter
2 hjertesalater
100 g fine ærter
Tilbehør
Flutes
Fremgangmåde til estragonkylling
Rens kyllingen. Pil hvidløgene og halvér dem. Gnid skindet med et overskåret fed hvidløg og kom hvidløgene ind i kyllingen samme med 2-3 skiver citron. Læg 3 kviste estragon over kyllingen og kom stilkene fra resten af bundtet ind i kyllingen. Gem alle bladene til salaten. Læg bacon over kyllingens bryst og sæt den i ovnen med 1 dl vand i bunden af fadet. Steg den ved 180º i 1 time og 15 min. Rør saften af resten af citronen med sennep, salt og peber og olivenolie. Skræl og udsten avocadoen og skær den i tern. Kom dem straks i dressingen. Halvér artiskokkerne, skær dem i mindre stykker og kom dem dressingen. Skyl og snit salaten og bland den i dressingen sammen med ærter og estragonblade. Servér salaten til kyllingen sammen med et lunt flutes.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Citron-ingefærkylling
Kyllingepie
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)