Farserede peberfrugter
(4 pers.)
2 røde og 2 gule peberfrugter
200 g hakket skinkekød
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. paprika
50 g bulgur el. ris
2½ dl grønsagsbouillon
½ bdt. persille, hakket
Tilbehør
Tzatziki og flute
Skær peberfrugter igennem på langs, så stilken bliver siddende, og fjern forsigtigt kernehuset. Sæt peberfrugterne i ovnen ved 200° i 8 min. Steg det hakkede skinkekød i olie i 3-4 min., til det bruner let, og vend med hakket hvidløg, spidskommen, paprika og bulgur. Kom bouillon ved og småkog under låg eller dæk med alufolie, så bulguren kan koge mør og absorbere væsken. Det tager ca. 10 min. Rør den hakkede persille i kødet sammen med salt og peber og fyld det i de halvbagte peberfrugter. Stil dem under grillen i ovnen og dryp lidt olivenolie over ved servering. Griltid er ca. 8 min. Server med tzatziki og flute.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også...
Mexicansk pizza
Paella
Farserede peberfrugter med oksekød
Grillet kyllingebryst med pesto og melonsalat