Fiskedeller med dilddyp
Ingredienser til fiskedeller med dilddyp
(3 pers.)
500 g torsk el. sejfilet
2 skalotteløg
4 spsk. hvedemel
1 æg
½ dl mælk
1 tsk. salt
1 knsp. peber
2 spsk. kaviar
100 g rasp
Olie til stegning
Dilddyp
2 dl cremefraiche
½ spsk. sennep
1 tsk. blomsterhonning
3 spsk. klippet dild
Salt og peber
Fremgangsmåde til fiskedeller med dilddyp
Hak fileterne groft og løget fint. Rør fiskekød, løg, mel, æg, mælk, salt og peber sammen og vend kaviaren i. Form farsen til frikadeller og rul den i raspen. Steg dellerne i olien ved middelhøj varme i 4 min. på hver side, til de er gyldne og sprøde. Rør ingredienserne til dilddyp sammen og servér med grønsager i stave og nye, kogte kartofler.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Laks med spidskål og chilimayonnaise
Ravioli med laks
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)