Opskrifter

Fiskesuppe

Onsdag, 4. maj 2016af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Denne fiskesuppe tilføjer hverdagen et lille strejf af luksus og når man tilsætter hvidvin, fløde og muslinger kan det kun blive lækkert! Servér suppen med frisk dild og brød.
(4 pers.)

Det skal du bruge til fiskesuppe:

Prøv også: Fiskesuppe med karry 1 kg friske blåmuslinger 1 rødløg 4 fed hvidløg 30 g smør 3 dl hvidvin 300 g hvid, fast fisk (fx torsk el. lyssej) ½ l fiskefond 1 dl piskefløde 1 lille dåse tomatpuré Salt og peber 1 lille bdt. dild

Sådan laver du fiskesuppe

Tjek, at muslingerne er lukkede eller lukker sig ved slag mod bordet og skyl dem under koldt vand. Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint. Smelt smørret i en gryde og sautér løg og hvidløg. Kom muslingerne i gryden og læg låg på. Ryst den grundigt. Hæld vin på, damp i 3 min. og tag låget af. Lad noget af vinen fordampe og rør rundt i muslingerne, så de sidste åbner sig. De, der ikke åbner sig, kasseres. Tilsæt fiskefond, fløde og tomatpuré. Smag suppen til med salt og peber. Skær fisken i store tern og kom dem i gryden i 30 sek. Servér med dild og brød. Prøv en af vores andre suppeopskrifter her: Pastinaksuppe med indiske gulerødder