Gratin i miniformat med skinke og broccoli
Ingredienser til gratin i miniformat med skinke og broccoli
(3 pers.)
200 g skinke
500 g broccoli
3 spsk. hvedemel
2 dl fløde
3 æggeblommer
1 fed hvidløg
½ tsk. groft salt
Friskkværnet peber
3 æggehvider
1 spsk. smør
1 spsk. rasp
2 spsk. persille
½ usprøjtet citron
Alternativ til gratin i miniformat med skinke og broccoli: Tærte med rødfisk og kartoffellåg
Fremgangsmåde
Skær skinken i tern. Del broccolien i små stykker og blanchér dem i letsaltet vand. Pisk mel og fløde sammen i en lille, tykbundet gryde og varm det godt igennem. Tag gryden af varmen og pisk æggeblommerne i. Tilsæt broccoli, skinke, presset hvidløg, salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i. Smør 3 ovnfaste portionsforme og drys dem med rasp. Fordel gratinmassen i formene og bag dem i 30 min. ved 200˚. Hak persillen og riv skallen af citronen. Drys gratinerne med persille og citronskal og servér.