Opskrifter

Hønsefrikassé

Tirsdag, 30. marts 2010af Redaktion
Klassisk gryderet til middag

(4 pers.)
25 min. + 1 time i gryden

1 kylling, ca. 1.200 g
1 l vand
1 gulerod
1 løg
5 peberkorn
3 tsk. salt
1 kvist persille
250 g skalotteløg
250 g champignoner
1 spsk. smør
2 spsk. mel
½ dl fløde 9%
½ tsk. cayennepeber
100 g ærter
1 bdt. kørvel

Kog kyllingen i vandet sammen med gulerod, løg, peberkorn, salt og persille 1 time. Tag kyllingen op, si suppen og pil kødet af skroget. Pil løgene, kog dem møre i suppen. Skær champignonerne i skiver og rist dem i smørret. Drys melet over og pisk 4 dl af suppen i lidt efter lidt. Lad sovsen koge igennem, tilsæt fløden og smag den til med salt og cayennepeber. Tilsæt kyllingekødet sammen med løg og ærter og varm det hele igennem. Drys med kørvel og server med kogte ris.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Klik her, hvis du vil prøve flere klassiske retter....


Prøv mere med kylling...
Kyllinge cordon bleu
Citronkylling med fuldkornsnudler
Hvidløgskylling med ovn