Indisk linsesuppe
Ingredienser til linsesuppe
(Linsesuppe til 3-4 pers.)
2 cm frisk ingefær
5 fed hvidløg
2 tsk. spidskommenfrø
3-4 kardemommekapsler
2 spsk. olie
2 spsk. karry
200 g røde linser
1 l vand
4 hakkede tomater
1 grøn chili
Salt og peber
Tilbehør
1 dl drænet yoghurt
3-4 kviste koriander
½ usprøjtet citron
Fremgangsmåde til linsesuppe
Skræl ingefæren, skær den i mindre stykker og knus den godt i en morter sammen med pillede hvidløg, spidskommen og kardemommekapsler, til du har en fast mos. Varm olien i en gryde og svits mosen sammen med karry. Det må ikke brænde på. Tilsæt linser, vand og tomater og bring det i kog. Krydr med salt og peber, læg låg på og lad retten simre på lavt blus, til linserne moser ud. Hvis der er for meget væde, kan den dampes væk inden servering. Tag gryden af varmen og pynt med yoghurt, koriander og revet citronskal.
Tip: Hvis du vil have din linsesuppe mere cremet, kan du røre yoghurt i til sidst.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Norsk fiskesuppe
Oksehalesuppe