Opskrifter
Kalvecuvette med bagt butternutsquash
Fredag, 12. november 2010af Redaktion
Lækker middag til 3
![](https://imgix.familiejournal.dk/media/ab0686e13853436d9b84906364782d21.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
(3 pers.)
15 min. + 45 min. i ovnen
500 g kalvecuvette
3 bagekartofler
1 hvidløg
Salt og peber
1 butternutsquash
1 spsk. rapsolie
½ usprøjtet citron
3 spsk. rapsolie
Rids cuvetten, skær kartoflerne i både og del hvidløget i fed. Læg kartoffelbåde, hvidløgsfed og cuvette i et ovnfast fad og krydr med salt og peber. Flæk squashen, fjern kernerne og skær kødet i tern. Bland ternene med olie og bag dem i ovnen ved 200° sammen med cuvetten i 45 min. Riv citronskallen fint og pres saften. Pisk citronsaft, -skal og olie sammen til en dressing og vend de bagte squashtern i. Skær cuvetten i tynde skiver og server.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere retter her...
Mørbradgryde
Hakkebøf med sellerimos og citronbønner
Cuvette kogt i øl med selleri og æbler