Opskrifter

Mørbradgryde

Tirsdag, 9. november 2010af Redaktion
En klassisk omgang mørbradgryde

(3 pers.)
25 min.

Ingredienser til mørbradgryde

1 svinemørbrad
Olie til stegning
250 g champignoner
2 hakkede løg
2 gulerødder
3 stilke bladselleri
150 g cocktailpølser
1 tsk. hel rosenpeber
2 spsk. tomatpuré
2 dl grønsagsbouillon
1½ dl fløde
1 tsk. salt
2 tsk. majsstivelse

Tilbehør
Kartoffelmos

Fremgangsmåde

Skær mørbraden i 2 cm tykke skiver, brun dem i olien og tag dem op. Skær champignonerne i skiver og svits dem let sammen med løgene. Skær gulerødderne og bladsellerien i skiver og lad dem svitse med et par min. Tilsæt mørbradstykker, cocktailpølser, rosenpeber, tomatpuré, bouillon og fløde og lad retten simre i 10 min. Rør majsstivelsen ud i lidt vand og jævn sovsen. Smag til med salt og server med kartoffelmos og groft brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Se flere mørbradretter her...

Find flere opskrifter her...
Skipperlabskovs
Benløse fugle
Gammeldags oksesteg