Opskrifter
Kartoffelpizza med grønkål
Fredag, 6. september 2024Af Linn Grubbstöm Foto: Martin Tanggaard
Kartoffelpizza med grønkål er en frisk og sprød variant, hvor tynde kartoffelskiver møder knasende grønkål på en bund af sprødt pizzadej.
20 min
1 personer
Kartoffelpizza med grønkål:
1 pakke pizzadej
1½ dl cremefraiche 18 %
1 frisk mozzarella-kugle
5 kartofler
2 spsk. olivenolie
2 blade frisk grønkål
2 stilke frisk rosmarin
30 g pinjekerner
Salt og peber
½ granatæble
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 220°.
- Rul pizzadejen ud.
- Smør pizzabunden med cremefraiche, og fordel mozzarella på den.
- Skær kartoflerne i tynde skiver, gerne på et mandolinjern, og skyl dem i en sigte.
- Vend kartoflerne i 1 spsk. olie, og fordel dem på toppen af pizzaen.
- Fjern stilken på grønkålen, og skær bladene i 2 x 2 cm store stykker.
- Hæld olie over grønkålen, og massér olien ind med hænderne.
- Fordel grønkålen på toppen af pizzaen.
- Hak rosmarin groft, og drys rosmarin, pinjekerner, salt og peber på toppen af pizzaen.
- Bag pizzaen i ca. 12 minutter, eller til toppingen er blevet gylden.
- Pil granatæblekernerne, og fordel dem over pizzaen.