Opskrifter

Kikærtegryde

Torsdag, 7. februar 2019Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Vegetarretter behøver bestemt ikke at være kedelige - se nu bare denne kikærtegryde, der smager skønt med ingredienser som karrypasta, chili og butternutsquash.

Ingredienser til kikærtegryde:

(4 pers.)

1 porre
1 spsk. olie
1 spsk. rød karrypasta
2 bagekartofler
½ butternutsquash
2½ dl grøntsagsbouillon
½ courgette
1 ds. kokosmælk
1 ds. kikærter
Salt og peber
1 rød chili
1 bdt. koriander
Brød

Prøv også: Mørbradbøffer med svampe og bacon

Fremgangsmåde:

Skær porren i ringe, sautér dem i olien sammen med karrypasta.
Skræl kartofler og squash, skær dem i tern og vend dem i.
Tilsæt bouillonen og lad det småsimre under låg i 20 min.
Skær courgetten i tern, tilsæt dem sammen med kokosmælk og kikærter og lad det småsimre i yderligere 5 min.
Smag til med salt og peber og servér med groft brød, frisk koriander og hakket chili.

Se også: Marokkansk-krydret nakkefilet