Opskrifter

Klassisk and med brunede kartofler

Mandag, 13. december 2010af Redaktion
Lækker og traditionel julemiddag. And og brunede kartofler hører sig til.

Ingredienser til klassisk and med brunede kartofler

(6 pers.)

2 mindre ænder
750 g æbler (skrællede og udkernede)
250 g svesker
2 skiver afskorpet franskbrød
1 l vand
Salt og friskkværnet peber
1 tsk. sukker
25 g smør
25 g mel
3½ dl stegesky
Evt. lidt gelé el. portvin

Tilbehør
2 slags kartofler:
1½ kg faste kartofler
Andefedt (eller olie, hvis vegetaren skal spise med).
1 kg små kartofler til brunede kartofler
200 g sukker
100 g smør

Se også: Sådan laver du manchetter til din klassiske and til julebordet

Sådan laver du en klassisk and med lækre brunede kartofler

Ænderne gøres i stand og flommerne tages ud og smeltes til fedt. Gnides ind- og udvendig med salt og peber. Stoppes med æbler og svesker og smuldret franskbrød. Drys lidt sukker ved også. Luk ænderne og sæt dem på bradepande med rist i ovnen ved 250°. Når skindet er brunet, skrues ned til 160°, og der dryppes kogende vand på ænderne hvert 30. minut i 2-2½ time. Til sidst skrues op igen, der hældes 1 dl koldt vand på ænderne, som steger 15 min. mere. Skyen sies og skummes. Mel og smør afbages og koges af med stegesky. Kan smages til med lidt sukker, gelé el. lidt portvin.

De faste kartofler skæres i tern og ristes i andefedt med salt - dette kan evt gøres i ovnen med jævnlige rundveninger de sidste 30-40 min. af andens stegetid, hvor temperaturen jo netop øges.

De små kartofler koges 15 min., pilles og vendes i smeltet smør og sukker, der tilsættes lidt vand ind imellem.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Rødkålssalat med appelsiner
Farseret kalkunbryst
Indbagte svampefarspakker med appelsinsovs

Lav konfekt og knas til jul