Opskrifter

Kogt torsk med kaperssovs

Onsdag, 13. juli 2011af Redaktion
En lækker klassiker på middagsbordet

(4 pers.)
25 min.

600 g torskefilet eller kuller
Salt og laurbær til kogevand
Salt og peber
30 g smør
30 g hvedemel
1 dl kogelage
2 dl sødmælk
2 spsk. kapers
1 kg nye kartofler
Kapersbær, citron og hakket persille til pynt

Skrab kartofler og kog dem i vand med 6 g salt per liter i 18 min. Bring vand i kog med salt og laurbær - også her 6 g salt per liter. Når det koger, lægges fisken i færdige stykker ned i lagen, og den trækker 8 min.
Smelt smørret i en gryde og drys med mel. Når det er bagt af, spædes med kogelage fra fisken og sødmælk.
Den piskes glat, og sovsen koger igennem 3 min. Tilsæt kapers og smag til med salt og peber.
Anret og pynt med store kapersbær, citron og hakket persille.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

FLOT FRANSK SKÅL

Sød lille skål fra Green Gate i grøn med hvide prikker. Skålen kan købes for 89 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)

Find mange flere klassiske retter her..

Find flere opskrifter her...
Rejesalat med avocadosalsa og tomatdressing
Frikadeller med stuvet spidskål
Torsk i folie på grill




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)