Kokoskager med nougatfyld
Ingredienser til kokoskager med nougatfyld
(14 stk.)
85 g smør
125 g sukker
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
1 knsp. salt
125 g kokosmel
125 g mel
65 g kartoffelmel
½ tsk. bagepulver
100 g blød nougat
100 g mørk chokolade
ER DU OGSÅ JULEENTUSIAST?
Vil du have juleopskrifter, kreative dekorationer, tips og gode gaveidéer - eller vil du dele dine tips? Besøg vores hyggelige julefællesskab på Facebook
Sådan gør du
Rør smør og sukker blødt og pisk ægget i. Bland salt, vaniljesukker, kokos, mel, kartoffelmel og bagepulver og rør det i. Form dejen til 28 små kugler, sæt dem på en plade med bagepapir og tryk dem let flade. Bag kagerne ved 180° i 10 min. og lad dem køle helt af. Læg kagerne sammen to og to med nougat imellem og pynt med smeltet, mørk chokolade.
Opskrift: Aase Sandager
Prøv også...
Æble-valnøddekage
Knasende og sprøde småkager