Opskrifter

Krydret and fra Thailand

Mandag, 10. november 2008af Redaktion
Denne ret med and smager skønt og er en god måde til at bruge andekød på en anderledes måde end med det klassiske julede tilbehør.

Opskrift på krydret and fra Thailand

(2 pers. i 2 dage)

2 ds. kokosmælk
4 andelår uden skind og skåret igennem ved ledet
250 g vaskede kartofler (små)
1 spsk. olie
2 tsk. mørk sukker
2 spsk. limesaft
4 skivede skalotteløg
Korianderblade til pynt ved servering
1½ dl rød curry (købes i thaibutikker for at opnå en bedre smag end de lidt kedeligere standardglas fra supermarkederne)

Tilbehør:
Jasminris

Kog andestykkerne i kokosmælk i 1 time, til kødet er helt mørt, og kokosmælken kogt ind til det halve. Kog kartofler i 15 min. til næsten møre. Skær i stænger. Pil kødet af andebenene og skær det i passende mundrette stykker. Steg currypasten forsigtigt i olien. Kom så den indkogte kokosmælk ved, og når det er jævnet, tilsættes limesaft og sukker ved meget svag varme. Andekød og kartofler kommes i, og portionen deles i to. Den ene fryses eller køles, og den anden serveres med lynstegte løg og frisk koriander og serveres med jasminris.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen

Prøv også
Sprød and i skjul
Mexicanergryde med polenta
Canelloni med svinekød og kyllingelever