Lammekoteletter med saltbagte kartofler
Denne opskrift er til 4 pers.
Det skal du bruge til lammekoteletter med saltbagte kartofler
8 lammekoteletter
Salt og peber
1 spsk. olivenolie
800 g kartofler
300 g groft salt
200 g røde tomater
200 g gule tomater
200 g brune tomater
4 kviste timian
8 fed hvidløg
4 spsk. olivenolie
1 dl grøn el. rød pesto
Prøv også: Lammekoteletter med rosenkål og rødbeder
Sådan skal du lave lammekoteletter med saltbagte kartofler
Gnid lammekoteletterne med olie, salt og peber. Lad dem trække i 30 min.
Kog kartoflerne med skræl i 10 min. Læg dem i et fad med salt og sæt dem i ovnen ved 200º i 25 min.
Skyl tomaterne og vend dem i timian, hvidløgsfed med skræl og olivenolie. Sæt dem i ovnen ved 200º i 25 min.
Steg koteletterne på en grillpande i ca. 4 min. på hver side. Smør pesto på koteletterne ved serveringen.
Server med salat til.