Ønskemad: Hyggelig fødselsdagsmiddag
Hver måned opfylder Helle Brønnum Carlsen en læsers ønske om madopskrifter.
Ønske
Lone Green fra Glostrup skal holde fest for hendes datter, Lærke, der fylder et år. Det gør hun den 18. december, hvilket jo er midt i juleræset.
Ønskerne lyder sådan:
Vi inviterer den nære familie - altså bedsteforældrene, onkler og tanter m.m. og fætre og kusiner på ca. et-tre år. Vi bliver 10-12 personer.
Vi kunne godt tænke os inspiration til en middag, der både er julehyggelig og i ikke består af and og flæskesteg. Vi vil heller ikke servere æbleskiver til dessert, men lagkage med et lys i.
Jeg vil også gerne, kunne være med ved bordet det meste af tiden.
Helle Brønnums forslag
Jeg vil foreslå, at det bliver i forretterne, at noget af det julehyggelige får lov at dominere, mens hovedretten godt må være lidt mere klassisk ikke-julet. I desserten kan man så bruge godt med nødder, chokolade og marcipan, bare ikke som konfekt, men som lagkagefyld.
Når det både skal være julet og ikke-julet, kan det være en god idé at se lidt på, hvad de spiser i andre lande til jul og måske blive inspireret af det.
Til de små maver er en dampet fisk med spinat som regel noget, der vil glide ned, især hvis det får følge af en god sovs som beurre blanc eller bare af lidt smeltet smør.
Menu
- Røget laks med fennikel/sellerisalat (find opskriften her) og flute.
- Dampet rødtunge med spinat og beurre blanc (se opskriften nedenfor).
- Culottesteg med kartofler i grønkålssalsa (se opskriften nedenfor) og ærte-majssalat (find opskriften på salaten her).
- Nøddelagkage med chokoladecreme, jordbærskum og marcipankant (se opskriften nedenfor).
Alt kan laves i forvejen undtagen stegen og beurre blanc'en. Fisken skal også lige i ovnen, men kan ligge klar i køleskabet i ovnfast fad
Få opskrifterne her:
Dampet rødtunge med
spinat og beurre blanc
Culottesteg med kartofler
i grønskålssalsa
Nøddekage med choko-
ladecreme og jordbærskum
Se også...
Ønskemad: 30 gæster til barnedåb
Ønskemad: Tilbehør til festbuffeten
Prøv også...
10 lækre lagkager
Kyllingebryst med fyld
Braiseret oksebov med urter
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)