Opskrifter

Oksefilet med ølmarinade

Mandag, 2. juli 2012af Redaktion
Lav en lækker oksefilet på grillen - servér med agurk-fennikelsalat og smørbagte majskolber

(4-6 pers.)

1-1,2 kg oksefilet af højreb, afpudset (jævnt i tykkelse)
2 portioner øl-
chokolademarinade
Salt og peber

Gnid kødet med salt og peber. Læg kødet i øl-chokolademarinade og lad det trække koldt 2-4 timer. Tænd grillen i god tid, ca. 45 min., før kødet skal på grillen. Læg stegen på grillen, når der er gløder og ikke Flammer. Brun stegen tæt på gløderne ca. 2 min. på hver side og lidt højere oppe ca. 12 min. på hver side. Mærk, hvornår den føles som en god, knyttet hånd ved det bløde kød mellem tommel og pegefinger. Lad den hvile 20 min., før den skæres ud.


SMØRBAGTE MAJSKOLBER

(4 pers.)
4 majskolber
100 g blødt smør
1 fed fintrevet hvidløg
2 spsk. finthakket persille
Alufolie

Rør smør med hvidløg og persille. Pil bladene af majskolberne og læg dem på alufolie. Kom en god klat kryddersmør på hver og luk folien. Sæt dem i ovnen ved 200°, eller på grillen, i ca. 25-30 min., til de er møre.

Agurk-fennikelsalat
(4-6 pers.)

2 store agurker
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1-2 fennikelknolde
1½ dl tyk yoghurt 10%
Saften af 1 citron
1 tsk. æbleeddike
1 bundt dild

Halver agurkerne og del dem på langs. Skrab kernerne ud med ske og skær agurkerne i ca. 4 mm tykke halvmåner. Bland agurken med salt og sukker, lad den dræne i 10 min. i en si. Skær fenniklen i tynde flager på mandolinjern eller med en kartoffelskræller. Rør en dressing af yoghurt, citronsaft og æbleeddike. Bland agurk, fennikel og hakket dild og vend dressingen i. Serveres til kødet med bålbagte kartofler og citroner.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

JEG ELSKER MORMORMAD

Er du også vild med mormormad? Så vær med i Familie Journals mormormad-fællesskab på facebook.
Se mere her

Find lækre opskrifter til grillen her


Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)