Opskrifter

Ovnbagt laks og kålsalat

Fredag, 1. januar 2021Af Pia Andreassen, Foto: Martin Tanggaard Foto: Martin Tanggaard
Efter en måned med fed julemad og søde sager trænger man til noget sundt. Her får du opskriften på ovnbagt laks med spød kålsalat. Velbekomme.

Opskrift på ovnbagt laks og kålsalat

(2 personer)

  • 2 bagekartofler
  • 300 g laksefilet
  • Salt og peber
  • Olivenolie og smør
  • 1 citron

Kålsalat:

  • 200 g hvidkål
  • ½ spsk. honning
  • ½ citron
  • Olivenolie
  • Salt og peber300 g edamamebønner¼ bundt mynte
  • ½ potte purløg

Persilledrys:

  • 1håndfuld persille
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1-2 spsk. revet, usprøjtet citronskal

Prøv også: Laks med glace og rødkålssalat

Fremgangsmåde:

Varm ovnen op til 180°. Skrub kartoflerne, og tør dem. Lav et kryds i toppen af hver kartoffel, og bag dem i 75 minutter. Salt laksefileten, og lad den trække i en times tid på køl. Læg laksen i et ovnfast fad med skindsiden nedad. Dryp olie over, dernæst lidt citronsaft, og krydr med peber. Sæt fadet i ovnen til kartoflerne, når kartoflerne har stegt ca. 1 time, og bag det hele i yderligere ca. 15 minutter.

Prøv også: 3 aftenretter med grønt

Kålsalat: Skær kålen i tynde strimler. Rør honning og citronsaft sammen. Tilsæt 2 spsk. olie under omrøring, og rør, til dressingen samler sig. Smag til med salt og peber. Vend dressingen i kålen. Kom edamamebønnerne i en skål, hæld kogende vand over, og tilsæt lidt salt. Lad det trække i 4 minutter. Hæld vandet fra, og bland bønnerne i kålen sammen med mynte og klippet purløg.

Persilledrys: Hak persillen, og bland den med hakket hvidløg og citronskal. Smag til. Drys blandingen på laksen ved servering.

Prøv også: 3 retter med tomater til hverdagen