Opskrifter

Pasta med små pølser og ærter

Onsdag, 29. juli 2015af Helle Brønnum Carlsen | Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Skøn hverdagsret med pasta, små pølser, friske ærter, marinerede artiskokker og revet parmesan - mums!

Opskrift på pasta med små pølser

(2 pers.)
200 g ærter fra bælg
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
Salt og peber
½ usprøjtet citron
160 g fettuccine pasta
½ glas marinerede el.
syltede små artiskokker
100 g minipølser
Revet parmesan

Prøv også: Pasta med kastanjer og svampe

Sådan laver du pasta med små pølser

Kom ærter, olie, hvidløg, salt og peber, saft og skal af ½ citron i en foodprocessor og blend til en jævn masse.

Kog fettuccinen efter anvisning på pakken, gem lidt af vandet.

Skær artiskokkerne i mindre stykker.

Steg pølserne og vend dem med pastaen og artiskokker.

Tilsæt lidt af kogevandet og ærtepesto.

Sluk og servér straks drysset med friskrevet parmesan.

Prøv også: Pasta med kylling, skalotteløg og peanuts