Pizza med to slags ost og svampe
Ingredienser til pizza grunddej
(3-4 pizzaer)
20 g gær
5 dl vand
2 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
100 g durummel
Ca. 700 g pizzamel
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og olie. Kom durummelet i og tilsæt pizzamelet lidt ad gangen, mens du rører. Dette kan med fordel gøres på maskine. Ælt dejen glat og smidig, hvilket tager ca. 10 min. Lad dejen hæve på køl 4-8 timer med plastfilm over, så den ikke tørrer ud. Slå dejen ned og del den i 3-4 lige store stk., form dem til store boller og rul dem ud til pizzaer.
Ingredienser til pizza - med to slags ost og svampe
(2 pers.)
En ½ portion dej
100 g champignoner
Salt og peber
150 g mozzarella
100 g gorgonzola
4 kviste rosmarin
2-3 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
Rul dejen ud til 4 evt. aflange pizzaer. Smør lidt olie på overfladen. Rens champignonerne og skær dem i tynde skriver. Fordel svampene på dejen og drys med salt. Fordel de to slags ost på pizzaerne, drys med hakket rosmarin og dryp godt med olivenolie og friskkværnet peber. Bages i forvarmet ovn ved 225° i 15 min.
Tip: Pizzaer kan fryses og bruges i madpakker
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Bagning af pizza
Du får en ekstra god pizza, hvis du bruger en bagesten eller 6 mursten - men de tager længere tid at varme op i ovnen. Tænd for ovnen, sæt stenen i ovnen, og når den er gennemvarm, sættes pizzaen ind. Rul pizzaen ud på bagepapir, så den kan trækkes over på stenen uden problemer. Ellers skal stenen meles godt.
Så er der pizza...
Masser af skønne, sprøde pizzaer til store og små i galleriet herunder