Opskrifter

Ribeye med stegte tomater og fetacreme

Lørdag, 13. april 2019Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Hvis weekenden kræver et godt stykke kød, bør du lige kaste et ekstra blik mod denne lækre ribeye med stegte tomater og en skøn fetacreme.

Ingredienser til ribeye med tomater og fetacreme:

(2 pers.)

2 ribeye-steaks
Salt og peber
250 g faste tomater
1 squash
1 bdt. forårsløg
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
½ tsk. hvidløgspeber
½ usprøjtet citron

Fetacreme:
1 dl syrnet fløde 9 %
100 g feta
1 bdt. bredbladet persille
Salt og peber

Prøv også: Lyn-stroganoff med kartoffelmos

Fremgangsmåde:

Krydr bøfferne med salt og peber, halvér tomaterne og skær squashen i grove stykker.
Skyl forårsløgene og halvér dem.
Pisk olien med presset hvidløg, hvidløgspeber, revet citronskal og -saft og vend grøntsagerne deri.
Rør syrnet fløde med smuldret feta og hakket persille og smag til med salt og peber.
Grill grøntsagerne et par min. på hver side og bøfferne i 4-5 min. på hver side og servér bøfferne med grøntsager og fetacreme.

Se også: Sauté med lever og peberfrugt