Røget fjæsing med doktorens blomkålssalat
(4 pers.)
4-6 fjæsinger (portionsstørrelse uden hoved og rensede, men hele)
1 blomkålshoved
½ -1 bdt. dild
Dressing:
Saften af ½-1 citron
1 tsk. sukker
Salt
1 dl piskefløde
50 g cashewnødder
Friskkværnet peber
Tænd røgovnen og læg fjæsingerne på, når den er klar. De skal have ca. 12 min. for at blive møre helt ind til benet, men da erfaringer viser, at røgovne er lidt lunefulde, er det en god idé lige at prøve lidt undervejs. Se, om kødet slipper ved benet. Mens fisken ryges, snittes blomkålen i ultrafine skiver og vendes med masser af hakket dild og en dressing rystet af citronsaft, salt, sukker og piskefløde. Det hældes over kålen, og der pyntes med mere dild og drysses med cashewnødder.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv mere i samme stil...
Salat med røget makrel , hindbær og kartofler
Røget kuller med rørær
Røget laks med fennikel-sellerisalat