Opskrifter

Salviekoteletter med hvidløgskartoffelmos

Lørdag, 3. marts 2012af Redaktion
En dejlig middag

(2 pers.)
30 min.

4 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
500 g kartofler
2 tykke koteletter
1 spsk. hakkede salvieblade
1 hakket skalotteløg
1 spsk. smør
Salt og peber
½ dl hvidvin
3 spsk. cremefraiche

Tilbehør
Dampede bønner

Pil hvidløgene, svits dem i olien og skræl kartoflerne. Skær kartoflerne i tern, kom dem ned til hvidløgene, hæld vand ved, så det dækker, og kog dem møre. Skær en lomme i midten af koteletterne og fyld dem med en blanding af salvie, skalotteløg og smør. Krydr koteletterne med salt og peber og steg dem ved middel varme i 5-6 min. på hver side. Hæld vandet fra kartoflerne, mos dem med cremefraiche og smag til med salt og peber. Kog koteletpanden af med hvidvin og servér med dampede grønne bønner.

Madopskrift: Kristina Marckmann

DEN IDEELLE SPRINGFORM

En ideel springform til bagning og nedfrysning. Formen slipper let, er 100% tæt og bestandig overfor skrammer. Formen fås i shoppen for 269 kr. (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Koteletter med rodfrugter
Lammekoteletter med rødbedesalat med feta
Dortes æblekoteletter

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)