Simreret: Okseragout
Ingredienser til okseragout:
(4 pers.)
800 g oksebov
75 g mel
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber
1 spsk. smør
2 løg i kvarte
3 laurbærblade
5 dl bouillon
250 g gulerødder
750 g kartofler
2 bøftomater
1/2 dl sherry
Salt og peber
Prøv også: Parpadelle med okseragout
Fremgangsmåde:
Skær kødet i tern, vend dem i mel, blandet med salt og peber og brun dem i smørret.
Tilsæt løg, laurbærblade og bouillon og lad det småkoge i 90 min.
Skræl gulerødder og kartofler og skær dem i 1½ cm store stykker.
Kom gulerødder, kartofler og tomater i både ned til kødet og lad det koge i yderligere 30 min.
Smag sovsen til med sherry, salt og peber og servér ragouten med et stykke godt brød.