Skinkesteg med bagte gulerødder og stuvede porrer
(2 pers.)
20 min + 35 min. i ovnen
1 skinkesteg uden svær (600 g)
2 spsk. hakket, frisk timian
1 fed presset hvidløg
2 tsk. olie
1 pk. bacon i skiver
1 bdt. nye gulerødder
1 bdt. porrer
3 dl mælk
2 spsk. mel
3 spsk. vand
Salt og peber
Bland timian, hvidløg og olie, smør det på skinkestegen og pak den ind i baconskiverne. Vask gulerødderne og læg dem i bunden af et ovnfast fad. Læg skinkestegen over gulerødderne og steg den i ovnen ved 200° i 35 min. Rens porrerne, skær dem i skiver og blancher dem i letsaltet vand. Ryst mel og vand sammen til en jævning, rør den i den kogende mælk og kog stuvningen igennem. Tilsæt porrerne, smag til med salt og peber og server.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere hovedretter her...
Svinemørbrad med sommersalat
Stegte koteletter på ben i asiatisk rødvinssovs
Braiseret svinebryst med blommer og bulgursalat