Små sliders til nytårsgæsterne
Små sliders med hakket kød og rødkål
Denne opskrift giver 16 små sliders
Det skal du bruge til sliders
16 minisliders (f.eks. Hattings, der sælges i Coop)
800 g hakket oksekød
Salt og peber
150 g cheddar
400 g rødkål
1 dl cremefraiche 18%
½ dl mayonnaise
1 nip chili
½ tsk. sukker
1 tsk. tomatpuré
1 tsk. tørret estragon
Læs også: Opskrift på sliders-boller og forslag til fyld
Sådan laver du mini-sliders
Lun bollerne i ovnen efter anvisning på pakken.
Form 16 små bøffer, drys dem med salt og peber og steg dem.
Læg dem på en plade med bagepapir og drys dem med revet ost. Sæt dem i ovnen 5 min. ved 225º.
Snit rødkålen fint, vend den med lidt salt, lad den trække i 10 min. og skyl saltet af.
Rør en dressing af cremefraiche, mayonnaise, chili, sukker, tomatpuré og estragon.
Vend kålen i dressingen og læg 1 skefuld på hver bollebund, læg bøffen på og toppen øverst.
Er du mere til rigtige burgere, istedet for sliders? Prøv denne opskrift på en klassisk burger