Snack og tilbehør: Nem pirog med kylling
Ingredienser til pirog med kylling:
(4 pers.)
650 g kyllingefilet
½ butternutsquash
1 løg
2 spsk. olie
3 spsk. tomatpuré
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. garam masala
100 g edamamebønner
Salt og peber
1 grov tærtedej
1 æg til pensling
1 spsk. nigellafrø
Prøv også: Pirog med spinat, kartoffel og feta
Fremgangsmåde:
Skær kyllingekødet i strimler og squashen i tern.
Kog squashternene i letsaltet vand i 10 min. og lad dem dryppe godt af.
Hak løget og svits det i olien sammen med kødet.
Tilsæt tomatpuré, krydderier, squash og bønner.
Smag fyldet til med salt og peber og lad det køle lidt. '
Rul dejen ud, læg den på en plade med bagepapir og kom fyldet på den ene halvdel.
Pensl kanterne med æg, fold den anden halvdel dej over fyldet og klem kanterne godt sammen.
Pensl piroggen med æg, drys med nigellafrø og bag den ved 210° i 25 min.
Se også: Confiteret kylling med citron