Opskrifter

Spændende hjemmelavet sushi

Onsdag, 16. januar 2013 Onsdag d. 16. januar 2013 - Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen, af Redaktion.Onsdag d. 16. januar 2013 - Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen, af Redaktion.
Bliv en haj til hjemmelavet sushi! Vi viser dig, hvordan du laver maki-ruller, inside out og nigiri.

I dag er sushi noget, næsten alle spiser, der ligger sushi restauranter alle vegne, og man kan købe både færdig sushi og sushibyggesæt i supermarkederne. Det kan godt betale sig at lave hjemmelavet sushi selv, det er ikke svært, og så er det sjovt.

Her får du opskrift på en sushi servering til 4 personer med 4-5 forskellige slags hjemmelavet sushi.

Opskrift på hjemmelavet sushi

(4 pers.)

Ris
5 dl sushiris
8 dl vand
½ flaske risvineddike
18 plader tang

TIPS TIL HJEMMELAVET SUSHI

  • Husk, at fisken skal have været frosset inden den serveres, da den forbliver rå.
  • Server sushien på fade med små skåle med soja og wasabi og lidt marineret ingefær.
  • Spis sushien med pinde og server øl eller en tør pinot blanc fra Alsace til.

Fyld
300 g rå laksefilét
2 avocado
2 agurker
Wasabipulver eller -pasta
60 g flødeost
6 store rejer
100 g rå tun
1 dåse krabbekød
1 forårsløg
1 dl cremefraiche 38%
1 dl nigellafrø

Tilbehør
Soja, marineret ingefær og wasabi

Sushi i børnehøjde? Prøv vores børnevenlige version

Sådan gør du

Kog risen i 8-10 min. og lad den trække 10 min., læs evt. på pakken. Rør eddiken i risene. Læg risene ud i et fladt fad og lad dem evt. afkøle i fryseren, hvis du har travlt.

Skær, med en skarp kniv, meget små, fine stykker laks og udstenet avocado. Rør wasabipulver med så meget vand, at det bliver til en tyk grød. Flæk agurkerne på langs, skrab kernerne ud og skær dem ud i samme længde, som tangpladen.

Makirulle med avocado

Læg lidt af risen på langs ad tangpladen. Smør en anelse wasabi på. Læg agurk i midten, lidt avocado og lidt fiskestykker, de mindst pæne stykker. Rul til en roulade og lad hvile. Skær rullen i små skiver og anret.

Makirulle - california

Læg lidt af risen på langs ad tangpladen. Smør flødeost på risen. Læg agurkestænger og laksestrimler på langs. Rul til en roulade og lad den hvile. Skær den i stykker og anret.

Inside out med krabbe


1. Læg plastfilm ud på bordet,
som var det tangpladen. Drys
med nigellafrø.
2. Læg risene på i et tyndt lag
og læg tang over.
3. Rør krabbekødet med creme-
fraiche, tynde skiver forårsløg
og lidt wasabipulver. Smør det
på tangen og rul, så risens side
kommer yderst. Drys evt. med
mere nigellafrø og skær rullen i
skiver.

I stedet for krabbefyldet kan du bruge strimler af laks, tun, avocado eller agurk ganske som i de almindelige makiruller.

Nigiri

Tril 2 cm tykke pølser af risen. Smør en anelse wasabi på og læg laks, rejer eller tun øverst.

Læs også: Sushi - fisk på den spændende måde

Mere hjemmelavet sushi...


Maki-ruller med tun

Roulade af røget hellefisk med
laksemousse