Opskrifter

Spaghetti med laks

Tirsdag, 11. juni 2013af Redaktion
Fisk til børn det er der ingen ben i…

Ingredienser til spaghetti med laks

(3 pers.)

350 g spaghetti
250 g champignon
2 skalotteløg
3 fed hvidløg
1 spsk. smør
1 spsk. olie
½ usprøjtet citron
1 tsk. salt
1 knsp. peber
2 æg
2 spsk. fløde
250 g varmrøget laks
100 g friskrevet parmesan

Tilbehør
Brød

Fremgangsmåde

Kog spaghettien i letsaltet vand i 10 min. Skær champignonerne i kvarte, hak løg og hvidløg. Rist champignonerne i en blanding af smør og olie, til de begynder at tage farve. Tilsæt løg og hvidløg og lad dem riste med et par min. Tilsæt citronskal, salt og peber. Pisk æggene med fløden. Hæld vandet fra spaghettien, kom æggefløden i og tilsæt champignonblandingen. Del laksen i mindre stk., vend den i sammen med osten og servér med brød til.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Cannelloni med skinke og spinat
Dampet søtunge med løvstikkecreme


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)