Opskrifter

Spanske spætter med saltkartofler

Torsdag, 5. august 2010af Redaktion
Serveret med mojo - en lækker spansk sovs

(4 pers.)

8 rødspætte- el. skrubbefileter
1 spsk. ravigottesauce el. sød sennep
2 spsk. snittet purløg
1½ dl groft majsmel
Salt
Olie til stegning
Citronbåde

TIP

  • Hvis der ikke er plads til alle fileterne på en gang, kan de holdes lune på en bageplade i ovnen med ovn­­-døren på klem.

Rød mojo
1 rød chili
1 stor snackpeber så glat som muligt, da den skal skrælles
4 fed hvidløg
½ dl olivenolie
2 spsk. rødvinseddike
1 tyk skive tørt, hvidt brød
¼ tsk. chiliflager
Salt

1 kg små, nye, skrubbede kartofler
5 spsk. fint salt pr. l vand


Mojo: Flæk chilifrugterne, fjern kerner og mellemvægge. Skræl peberen tyndt med kartoffelskrælleren, fjern kernerne og skær den i mindre stykker. Pil hvidløgene. Kom alle ingredienserne i blender og kør saucen glat. Smag til med salt.

Saltkartofler: Kog kartoflerne møre i kraftig saltet vand. Hæld vandet fra, og lad den sidste rest vand i bunden dampe væk ved svag varme, så saltet lægger sig om kartoflerne.

Fisk: Drys fileterne med salt. Smør dem med ravigottesauce og drys purløg på. Fold dem på langs og vend dem i majsmel, så de er helt dækkede. Varm ca. 1 cm olie godt op på en stor pande. Steg fileterne sprøde 2-3 min. på hver side.

Madopskrift Anne Skovgaard-Petersen


Flere lækre opskrifter med fisk...
Fiskedeller fra kabyssen
Skippers sildebøffer
Fiskefrikadeller med remouladesovs
Letmatrosens tapasfisk