Opskrifter

Stegt medister med varme sennepskartofler

Tirsdag, 4. februar 2014af Redaktion
En god omgang medister

Ingredienser til stegt medister med varme sennepskartofler

(3 pers.)

500 g medister
Olie til stegning
600 g kartofler
1 løg i tynde skiver
2 spsk. smør
2 dl vand
½ dl hvidvins­eddike
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 spsk. sennepspulver
150 g grønkål

Tilbehør
Sennep og syltede rødbeder

Fremgangsmåde til stegt medister med varme sennepskartofler

Steg medisteren over jævn varme, til den er gennemstegt, ca. 10-12 min. på hver side. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og skær dem i tern. Smelt smørret i en gryde sammen med vand og eddike og kog løgringene 5 min. heri. Tilsæt salt, peber og sennepspulver og vend kartoflerne i og varm dem godt igennem. Snit kålen i strimler og vend den i kartoflerne. Servér med sennep og syltede rødbeder.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Krebinetter med hvidkålssalat
Pølser i karrykål


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)