Opskrifter

Stegte nudler med kylling

Fredag, 25. oktober 2024Af Camilla Biesbjerg Markussen Foto: Peter Kam
Forkæl dig selv med stegte nudler med kylling – en hurtig og smagfuld ret fyldt med sprøde grøntsager og mørt kyllingekød.
25 min
4 personer
Stegte nudler med kylling:
200 g ægnudler
350 g kyllingebrystfilet
1 broccoli
1 pak choy
2 spsk. olivenolie til stegning
Salt
Sojamarinade:
½ dl sojasauce
2 spsk. sesamolie
2 spsk. risvinseddike
1 spsk. sukker
Til servering:
30 g saltede peanuts
1 håndfuld frisk koriander

Fremgangsmåde:

Stegte nudler med kylling:

  1. Kog nudler efter anvisningen på emballagen.
  2. Overhæld dem med koldt vand, så kogningen stopper, og afdryp dem i en sigte.
  3. Skær kyllingefileterne i tynde strimler.
  4. Skær broccoli i små ­buketter.
  5. Skær pak choy i tynde strimler.
  6. Lynsteg kyllingekødet i olie i et par minutter, til det er let gyldent.
  7. Tilsæt broccoli og pak choy, og steg videre i 2-3 minutter. Krydr let med salt.

Sojamarinade:

  1. Rør alle ­ingredienserne til marinaden sammen.
  2. Vend kogte nudler og ­sojamarinade sammen med kylling og kål, til marinaden er jævnt fordelt, og nudlerne er varme.
  3. Servér retten med hakkede peanuts og koriander.