Opskrifter

Stegte nudler med skinke og rejer

Onsdag, 3. februar 2010af Redaktion
Supernem middag med stegte nudler på 15 minutter

Ingredienser til stegte nudler med skinke og rejser

( Stegte nudler til 2 pers.)
15 min.

200 g ægnudler
1 bdt. forårsløg
1 fed hvidløg
1½ spsk. olie
150 g rejer
300 g wokblanding
150 g skinke i tern
2 æg
1 knsp. peber
Soja
1 bdt. frisk koriander

Sådan laver du stegte nudler med skinke og rejer

Kog nudlerne i letsaltet vand i 3 min. og lad dem dryppe af i en sigte. Snit forårsløgene i ringe og hak hvidløget. Varm olien op og svits forårsløg, hvidløg og rejer et par min. Tilsæt wokblandingen, skinketern og nudler og lad dem svitse med et par min. Pisk æggene sammen og vend rundt i blandingen, til æggemassen stivner. Smag de stegte nudler til med peber og soja og server nudlerne med lidt hakket koriander og et stykke godt brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Prøv mere med nudler...
Lynstegte nudler, æg og kalkun
Tun i fad med nudler
Oksekød med broccoli og nudler