Opskrifter

Surrib

Tirsdag, 8. december 2009af Redaktion
Klassisk ret efter sønderjyske forskrifter

(4 pers.)
20 min. + 2 timer i gryde samt afkøling

500 g magert, stribet flæsk uden ben (kogeflæsk, ribbensstykke)
7 dl vand
2½ dl eddike
1 spsk. salt
1 tsk. sorte peberkorn
4-5 laurbærblade
1 løg i kvarte
8 blade husblas


Skær sværen af og kog kødet i vandet blandet med eddike, salt, peberkorn, laurbærblade og løg, skåret i 4 dele. Kog ved svag varme i ca. 2 timer, til det er mørt. Tag kødet op, skær det i skiver og læg dem i et fad. Skum suppen, så det meste af fedtet og krydderierne fjernes. Udblød husblassen og kog suppen ind, til der er ca. 3 dl tilbage. Smelt husblassen i den varme suppe og smag til med salt og eddike. Hæld suppen over flæsket og stil fadet til afkøling i mindst 3 timer. Server med rugbrød, sennep og syltede rødbeder.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Klik her, hvis du vil prøve flere klassikere...