Svinemørbrad bearnaise med tofarvet salat
(4 pers.)
45 min.
1 svinemørbrad
8 små skalotteløg
½ blomkål
½ broccoli
2-3 dl rucolasalat
Saften af ½ citron
1-2 spsk olivenolie
Salt og peber
Lidt dijonsennep
Lidt honning
Bernaisesovs
3 æggeblommer
2 spsk. vand
2 tsk. citronsaft
1 tsk. salt
150-200 g smeltet smør (evt. usaltet)
1 bdt. hakket estragon
Tilbehør
Nyopgravede, kogte kartofler
Drys mørbrad med salt og peber og brun den godt af på panden. Læg den i ovenfast fad med halverede skalotteløg. Snit blomkål i papirtynde flager og damp små bitte buketter af broccoli i 1 min. Bland begge dele med skyllet rucola og hæld dressing af citronsaft, honning, sennep, salt, peber og olivenolie over. Sæt kødfadet i ovnen i 15 min. Kog kartoflerne i saltet vand. Smelt smørret til sovsen, uden at det bruner, og skum urenhederne (proteiner) fra. Pisk æggeblommer med vand, citron og salt over vandbad eller meget svag varme, til de er seje og skummende. Pisk eller stavblend med smørret og server til.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også...
Fyldt svinebryst
Frikadeller med kartofler og persillesovs
Svinekotelet med gulerødder i timian