Marinerede svinekoteletter med bønnesalat

Onsdag, 27. juni 2012
af Redaktion
Koteletter med masser af smag fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub

(4 pers.)

4 svinekoteletter
2 spsk. olie
¼ dl brun farin
2 spsk. sojasauce
2 tsk. sambal oelek
2 fed hvidløg

200 g tørrede limabønner
1 bdt. asparges
150 g cherrytomater
1 lille rødløg
1 chili

Dressing
Saft fra ½ citron
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
½ bdt. bredbladet persille
Salt og peber

Udblød bønnerne natten over. Bland olie, brun farin, sojasauce, sambal oelek og finthakket hvidløg sammen i et fad. Læg koteletterne i fadet og vend dem i marinaden. Stil fadet i køleskab mindst 2 timer. Skyl bønnerne og kog dem i ca. 50 min. i letsaltet vand. Halver cherrytomaterne og skær aspargesene i mundrette bidder. Lad bønnerne køle af, inden de vendes med cherrytomater, asparges og finthakket rødløg og chili. Blend citronsaften med hvidløg, olie, persille, salt og peber. Hæld dressingen over salaten og lad den evt. trække på køl en times tid inden servering. Steg koteletterne på en pande i 3-4 min. på hver side.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her. (link fjernet)

Energi-information pr. portion
Energi 2399 kJ/573 kcal
Protein: 39 g
Kulhydrater: 43 g
Fedt: 24 g
Kostfibre: 11 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub (link fjernet)

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Kartoffelsalat
Grillet kotelet med lun linsesalat
Bøfsalat med femkorn

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)