Opskrifter

Lammeculotte med sennepsmarinerede kartofler

Mandag, 15. februar 2016af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Lammeculotte behøver ikke kun være forbeholdt fest - denne opskrift er på en version med sennepsmarinerede kartofler.

(3 pers.)

Det skal du bruge til lammeculotte med sennepsmarinerede kartofler

2 lammeculotter
2 kviste rosmarin
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
Olie til stegning
600 g kartofler
1 løg i tynde skiver
1 spsk. smør
1 dl vand
2 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. salt
1 knsp. peber
2 tsk. sennepspulver
1 julesalat i strimler

Prøv også: Lammeculotte med krydret æblekompot

Sådan laver du lammeculotte med sennepsmarinerede kartofler

Hak rosmarin og hvidløg fint, bland med olien og lad culotten marinere i blandingen i mindst 30 min.
Brun culotterne i olien på begge sider, læg dem i et ovnfast fad og lad dem stege færdigt ved 200° i 20 min.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og skær dem i skiver.
Smelt smørret i en gryde sammen med vand og eddike og kog løgringene 5 min. heri.
Tilsæt salt, peber og sennepspulver og vend kartoffelskiverne i og varm dem godt igennem.
Snit julesalaten i strimler og vend den i kartoflerne.
Servér med syltede rødløg.

Prøv også: Lammefrikadeller med spinatspelt