En af mine veninder har gennem et stykke tid haft nogle underlige, let ømme buler på begge skinneben. I starten troede hun, det var fordi, hun havde stødt benet, men da det blev ved, gik hun til sin læge.
Her fik hun at vide, at det var noget, som hed knuderosen, og at det ville gå over igen. Det var hun glad for, for hun elsker at gå i kjole og vise sine flotte ben frem.
Jeg har aldrig før hørt om dette. Er det noget, du kan forklare nærmere?
Mvh. N.
Knuderosen, også kaldet erythema nodosum, er en irritationstilstand i hudens fedtvæv. Det starter ofte som ømme, rødlilla knuder i huden på størrelse med en femkrone, og det er som regel skinnebenene, der bliver ramt.
Huden kan føles knudret, og det er her, navnet stammer fra.
Tilstanden skyldes en hyperaktivitet af kroppens immunforsvar, der udløser en tilstand i underhuden, der minder om betændelse.
Hvorfor denne hyperaktivitet opstår, ved vi ikke, men har man en anden sygdom, kan det eventuelt være den udløsende faktor.
Får man knuderosen, er det vigtigt at blive undersøgt for andre sygdomme, der kan have udløst det. Ofte kan det dreje sig om almindelig halsbetændelse med streptokokker. I op til 55 procent af tilfældene finder man dog ikke anden sygdom ved knuderosen.
Knuderosen er i sig selv ufarligt og går i de fleste tilfælde over i løbet af et par måneder. Farven på knuderne ændrer sig undervejs, men når de først forsvinder, er der intet at se, så man skal ikke være bange for eventuelle ar.
Din veninde er formentlig, når mit svar kommer i bladet, rask igen og har fået sine flotte ben tilbage.
Kærlig hilsen Lotte
Hvor ofte er det normalt at skifte ble på en baby?
Hashimotos sygdom
Forskellige typer øreflipper
Gode råd mod lægkramper
Hvad skyldes smerter i underlivet efter overgangsalderen?
Hvordan forbereder vi os bedst på en krise med vores forråd?
Hvordan letter jeg overgangsalderen?
Min næse er meget tør