Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Mette K. Madsen, en af hovedkræfterne i årets Græsted Revy, er kendt for et stort musikalsk talent.
Blandt andet har hun med sit eget ordvalg en "hobby" med at lære sig at spille på nye instrumenter, hvis rollen og forestillingen giver mulighed for det.
- Da jeg i 2012 spillede den kvindelige hovedrolle i den klassiske parodi "Kærlighed uden strømper", havde jeg et helt trommenummer sammen med trommeslageren Kalle Mathiesen. Publikum var vist nærmest chokeret over, at der gemte sig en slags trommeslager inde i den lille blondine!
Og da jeg i foråret medvirkede i komedien "En tjener for to" på Betty Nansen Teatret, havde jeg en scene, hvor jeg spillede harpe og sang "Dansevise". Jeg havde trænet hårdt og var ret stolt af det. Problemet var så, at mange ikke fangede, at det faktisk var mig, der spillede. De troede, det var playback!
- Det gør mig kort sagt glad at arbejde med den musikalske side af skuespilleriet. Og det vil sådan set ikke undre mig, hvis det engang viser sig, at selv den dag, jeg udånder, vil det foregå rytmisk i takt til baggrundsmusikken, smiler Mette.
Populære artikler på familiejournal.dk
Hørt fra børnOpskrift på chokoladekage til fødselsdagSødt ophæng med ugler til barnevognSnotnæsen
Meget apropos har hun en sjov historie at fortælle, som netop vedrører hendes særlige musikalske tilgang til tingene. Og som det vil fremgå, kan hendes musiske timing undertiden forplante sig til selv de mindste detaljer:
- I "Laser og pjalter" på Aalborg Teater i 2003 spillede jeg og Marie Louise Wille henholdsvis Polly og Lucy, der begge elsker hovedpersonen Mackie. Og i vores store "rivalindesang" kravlede vi rundt på et fængselsbur, som Mackie i skikkelse af Jens Gotthelf sad inde i.
Nu døjede jeg desværre med bihulebetændelse. Og mens vi sad med ansigterne vendt mod hinanden og sang, hang der pludselig en stor snotklat ud af næsen på mig. Den valgte jeg selvfølgelig at trække ind i det, for mig, mest oplagte øjeblik, nemlig på et af musikkens taktslag. Hvilket havde den umiddelbare effekt på både Marie Louise og jeg, at vi brød sammen af grin og ikke kunne synge et ord mere.
Der blev helt stille i teatret. Hverken kapelmesteren eller orkestret vidste, hvad de skulle gøre. Jeg ved ikke, hvordan vi formåede at blive vrede på hinanden igen og komme videre i teksten, men det lykkedes jo til sidst.
Kun tredje revy
- Årets forestilling i Græsted er faktisk kun min tredje revy. Jeg er ikke komiker, men en almindelig skuespiller, der holder af at udfolde mig i alt fra det dybt alvorlige til det lette. Derfor var det ret vildt og overvældende for mig, da jeg i 2004 som helt ukendt kom med på holdet i Cirkusrevyen, som jo er revy-verdenens flagskib.
Jeg husker, at jeg på vores første aften med publikum på netop havde stået på scenen og sunget en sang sammen med Lisbet Dahl. Da vi var kommet ud bagved, greb jeg fat i hende og sagde: "Mange tak skal du have!" Somme tider ved man bare, at man står midt i et øjeblik, som man skal være taknemmelig for.
At Mette har revy-talent er der ikke tvivl om. Hun blev da også belønnet sidste år med Årets Dirch, også kaldet Årets Revykunstner.
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.